Risikovurdering før og efter foranstaltning – hvad er tilbage af risikoen?
Risikovurdering før og efter foranstaltning – hvad er tilbage af risikoen?
At identificere en risiko er en del af risikovurderingen. At bestemme en foranstaltning er en anden.
Siden er der en vigtig del tilbage: at vurdere, hvordan risikoen ser ud efter at foranstaltningen er taget i betragtning.
Det kan lyde indlysende, men når risikovurderingen bliver en dokumentationsopgave, er det let at forenkle arbejdsmetoden til:
Risiko identificeret → foranstaltning indskrevet → klart.
Et bedre grundlag skal også fange, hvad foranstaltningen faktisk betyder for risikobilledet.
Sandsynlighed og konsekvens giver struktur til vurderingen
En risikomatrix er en måde at strukturere vurderingen af en risiko på.
I en 5×5-matrix vurderes sandsynlighed og konsekvens på skalaer fra 1 til 5. Når værdierne kombineres, får man en risikoværdi, som gør det lettere at sammenligne og prioritere risici.
Men tallet skal ikke forveksles med selve risikovurderingen.
Det er stadig viden om arbejdsopgaven, arbejdspladsen og de aktuelle forudsætninger, der ligger til grund for vurderingen.
Start med forudsætningerne før foranstaltningen
Antag, at en arbejdsopgave indebærer arbejde i højden.
Før foranstaltningerne er fastlagt, skal risiciene i det aktuelle arbejde identificeres og vurderes.
Hvordan ser arbejdspladsen ud? Hvilken metode skal anvendes? Hvilket udstyr er tilgængeligt? Hvilke personer kan påvirkes?
Ud fra forudsætningerne kan sandsynlighed og konsekvens vurderes.
Det giver et udgangspunkt for næste skridt: at bestemme, hvilke foranstaltninger der er nødvendige.
Hvad sker der med risikoen efter foranstaltningen?
Når foranstaltningerne er fastlagt, er forudsætningerne ændret.
Derfor skal risikoen vurderes igen.
Det kan for eksempel være sandsynligheden for en hændelse, der er blevet reduceret. I andre situationer kan andre dele af risikobilledet være ændret.
Pointen er ikke automatisk at sætte lighedstegn mellem ”foranstaltning findes” og ”risikoen er håndteret”.
Den nye vurdering viser, om der stadig er en tilbageværende risiko, der skal tages hånd om.
En enkel arbejdsmetode
Processen kan beskrives i fem trin:
Beskriv arbejdsopgaven – hvad skal der faktisk udføres?
Identificer risiciene – hvad kan ske, og hvem kan påvirkes?
Vurder risiciene – værdiansæt sandsynlighed og konsekvens ud fra de aktuelle forudsætninger.
Bestem foranstaltninger – vælg, hvordan hver risiko skal håndteres.
Vurder igen – værdiansæt risikoen, når de planlagte foranstaltninger er taget i betragtning.
Det femte trin gør foranstaltningen til en del af selve risikovurderingen, snarere end blot en yderligere linje i dokumentet.
Den samme arbejdsopgave kan give forskellige vurderinger
En skabelon fra et tidligere projekt kan være en god støtte, men forudsætningerne er sjældent identiske.
Arbejdsområde, udstyr, vejr, andre igangværende arbejder, bemanding og valg af arbejdsmetode kan ændre risikobilledet.
Derfor skal selv et velstruktureret grundlag gennemgås i forhold til virkeligheden, hvor arbejdet skal udføres.
Det gælder uanset om grundlaget skrives fra bunden, bygger på en skabelon eller udarbejdes med agentdrevet støtte.
Risikovurdering før og efter foranstaltning i RAMSagent
I RAMSagent opbygges risikovurderingen omkring arbejdsopgaver, tilhørende risici og foranstaltninger.
For hver risiko vurderes sandsynlighed og konsekvens i en 5×5-risikomatrix. Systemet håndterer en initial risikoværdi og en ny risikoværdi efter foranstaltninger.
RAMSagent genererer agentdrevne forslag til blandt andet risici og foranstaltninger baseret på brugerens grundlag. Forslagene er redigerbare og skal gennemgås, justeres og suppleres af brugeren, før dokumentationen godkendes.
På den måde bliver den digitale struktur en støtte for arbejdet – ikke en erstatning for den faglige vurdering.
Dokumentationen skal hjælpe arbejdet
En risikovurdering har begrænset værdi, hvis den blot bliver et dokument, der skal færdiggøres.
Den bliver mere nyttig, når den hjælper dem, der planlægger og udfører arbejdet, med at ræsonnere systematisk:
Hvad kan ske?
Hvordan vurderer vi risikoen?
Hvad skal vi gøre?
Hvad er tilbage, når foranstaltningerne er på plads?
Det er derfor, at risikovurderingen ikke bør stoppe, når en foranstaltning er indskrevet.
Den skal følges op af en ny vurdering.